Butikstyverier i Haslev: Udenlandsk mand sigtet

dato

En 27-årig udenlandsk mand fremstilles tirsdag i grundlovsforhør i retten i Næstved, sigtet for en lang række butikstyverier. Tyverierne, der er foregået fra september til december 2024, har fundet sted i forskellige supermarkeder, herunder i Haslev.

Metoden bag tyverierne har været snyderi ved selvscanningskasserne, hvor kun en del af varerne er blevet scannet ind og betalt for. Den 27-årige blev anholdt mandag klokken 10.28.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at grundlovsforhøret afvikles for lukkede døre.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi