Bil med konstruktive ændringer standset uden for Haslev

dato

Tirsdag klokken 9.50 blev en bil standset på Piberhusvej uden for Haslev. Føreren af bilen var en 44-årig mand fra Haslev, mens bilen tilhørte en 51-årig mand fra Vestsjælland.

Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at luftfilteret i bilens motorrum samt dele af udstødningssystemet var konstruktivt ændret, hvilket resulterede i, at bilen larmede en hel del. De mekaniske dele blev beslaglagt af politiet.

Den 51-årige ejer af bilen blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi