Onsdag formiddag modtog politiet en anmeldelse fra en forretning beliggende på Jernbanegade i Haslev. En mand havde taget varer til en værdi af 3.250 kroner uden at betale. Under tyveriet anvendte manden en dolk til at fjerne tyverialarmerne fra varerne.
Selvom manden havde dolken i hænderne under samtale med medarbejderne, blev de ikke truet. Kort efter anmeldelsen anholdt politiet en 61-årig mand fra lokalområdet.
Den 61-årige blev sigtet for butikstyveri og røveri og blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Han blev løsladt senere samme dag klokken 17.10.